Togtoverblik


Her kan du læse om Gaias togter - de tidligere og de kommende. Det er meningen, at overblikket over de tidligere togter, giver dig en idé om bådens eventyr og histore: Både hvilke lande, der har passeret forbi udenfor bådens vinduer, samt hvilke mennesker, der har passeret igennem inden for.  


Hver enkelt togt er en uforglemmelig oplevelse, og hver sin egen. Uanset at Gaia udgør rammerne for samtlige af togterne, er oplevelsen som gast på Gaia en ny fra togt til togt, netop fordi togterne er udgjort af skiftende elementer: Verdensdelen skifter, vejret skifter og kan betyde nye muligheder eller forhindringer og besætningen skifter.


Hvis vi er heldige, har overblikket over de tidligere togter, tændt en lyst i dig. Og har du fået lyst til at sejle med os, kan du nedenfor se oversigten over fremtidige togter. Her vil også stå, om der stadig er ledige pladser. Såfremt der er, og du er interesseret i at sejle med, kan du udfylde ansøgningsskemaet her på hjemmesiden. 


Vi håber virkelig at høre fra dig, for vi elsker at sejle med jer. Det er noget helt særligt 😊

Fremtidige togter

Alle datoer og stop undervejs er vejledende, da vi sejler efter vind og vejr. Derudover vil vi helst have dig med på et helt togt ad gangen, men har du kun mulighed for at deltage noget af tiden, så kontakt os endelig alligevel, så ser vi, om vi kan finde en løsning. 


VI ER TILBAGE I DANMARK OG PLANLÆGGER LØBENDE TOGTER, SÅ VI KAN NYDE LANDET FRA VANDET AF

Sommertogt 2024, uge 27-30. 

Så er det togt-tid igen! 


Vi sejler et togt i Danmark muligvis med stop i de omkringliggende lande i uge 27, 28, 29 og 30. Den præcise rute er ikke sat og er som altid afhængig af lyst, vind og vejr.

Det er muligt at sejle med i én eller flere uger afhængig af hvad man er til Påmønstring sker søndag og afmønstring lørdag.

Vi har plads til 6 gaster hver uge, så send os endelig en besked, hvis du har lyst til at sejle med (samt hvor længe) og så får vi det til at gå op. Skipper Mike og skibshunden Kleo vil være med alle uger.


Vores katamaran er rummelig, varm og hyggelig, alle skal dele værelse med én og har fri adgang til alt på båden - paddleboard, projektor, hængekøje og selvfølgelig det dejligt store dæk til at læse bøger i solen, dyrke morgengymnastik, slå en vejrmølle eller tage en lur.

Vi vil rigtig gerne have selskab af hyggelige mennesker med et åbent sind, og alle er velkomne.


Skriv til os, hvis du er interesseret! Vi svarer gerne på ethvert yderligere spørgsmål, du måtte have.


Tidligere togter


Her kan du se, hvilke dele af verden Gaia har prøvet kræfter med, siden hun sejlede fra Danmark i august 2021.

Det kan både give dig en idé om skibets historie, og hendes erfaringer, men ligeledes er det for os sjovt at have som tilbageblik. Listen skulle gerne blive lang!

Togt 1

14. august 2021 - 30. oktober 2021: Humlebæk (Danmark) til Lissabon (Spanien)

Humlebæk ---> Kolding ---> Cuxhaven ---> Cherbourg ---> A Coruná ---> Porto ---> Nazaré ---> Oeiras

Togt 2

1. oktober 2021 - 15. november 2021: Lissabon (Portugal) til Aguadulce (Spanien)

Oeiras ---> Portimao ---> Faro ---> Cadiz ---> Gibraltarstrædet ---> Aguadulce

Togt 3

20. januar 2022 - 20. marts 2022: Aguadulce (Spanien) til Gran Canaria (Spanien)

Aguadulce ---> Motríl ---> Caleta de Vélez ---> Nerja/Malaga ---> Benalmádena ---> Estepona ---> La Linea/Gibraltar---> gennem Gibraltarstrædet ---> Porto Santo ---> Madeira ---> La Palma ---> La Gomera ---> Gran Canaria




Togt 4

20. april 2022 - 20. juni 2022: De Kanariske Øer

Puerto de Mogan (Gran Canaria) ---> Pasito Blanco (Gran Canaria) ---> Santa Cruz (Tenerife) ---> Los Cristianos (Tenerife) ---> San Sebastian (La Gomera) ---> Valle Gran Rey (La Gomera) ---> Tazacorte (La Palma) ---> Puerto de la Estaca (El Hierro) ---> Los Cristianos (Tenerife) --> Las Palmas (Gran Canaria)

Togt 5

15. september 2022 - 15. november 2022: Las Palmas - Port Navy Saint Louis

Las Palmas (Gran Canaria) ---> Funchal (Madeira) --->  Porto Santo ---> Portimao (Portugal) ---> Gibraltar/La Linea --->  Estepona (Spanien) ---> Caleta de Velez (Spanien) ---> Cartagena (Spanien) ---> Formentera (Spanien) ---> Ibiza (Spanien) --->  Sant Feliu de Guíxols (Spanien) ---> Port-de-Bouc (Frankrig) ---> Port Navy Saint Louis (Frankrig)