Mike
Jeg hedder Mike, er 36 år gammel, og kommer oprindeligt fra Kolding. Jeg kommer ikke ud af en sejlerfamilie, hvilket har betydet, at jeg i lang tid ikke vidste, hvordan man kom i gang med at lære at sejle.
Da jeg var 18 år, var jeg tæt på at købe min første båd. Det var en 40 fods princess motorbåd. Mine tanker var dengang at bruge båden til at bo i og samtidig kunne komme ud og opleve en masse ting. På det tidspunkt synes min mor, det var en rigitg dårlig ide, hvilket resulterede i, at jeg meldte mig til militæret i stedet, hvor jeg arbejdede i 12 år. Det er nu 4 både og 18 år siden, og de sidste 8 år har jeg arbejdet intest på at komme ud og sejle på eksotiske vande med jer.
Jeg har taget duelighedsbevis og yachtskipper af 3. grad på Oure Højskole, som bestod af 5-8 timers sejlads hver dag i 8 måneder. Deruodver har jeg Dansk Sejluniouns intruktør 1, har undervist i en sejlklub en sæson, har VHFG certifikat, praktisk erfaring med førstehjælp
Fra militæret har jeg masser ledelseserfaring samt erfaring med at lære fra mig, og pr. dags dato har jeg sejlet med Gaster i ca. 5 år nu, hvor der har været rigtig mange uden sejlererfaring. Deruodver har jeg arbejdet som bådebygger i to år for at lære så meget som muligt om alt fra den glasfiber til den elektronik, der er på både af Gaias størrelse. Jeg har hænderne ordentligt skruet på, og kender Gaia, samt alle tidligere både jeg har ejet, ind og ud i og med at man gennem grundigt bådarbejde og -vedligehold ofte ender med gennem tiden at have splittet hele båden ad.
Jeg drømmer om at leve et liv på min båd med min dejlige kæreste, og at dele dette liv med jer, og at kunne give en stor oplevelse med båd, hav, rejse og fællesskab.
Jeg glæder mig til at høre fra jer og håber, I vil være med til at gøre min drøm til virkelighed.
Anna Vera
Mit navn er Anna Vera, og jeg er 29 år. Jeg er fra Sjælland, og har boet i København de sidste 7 år, mens jeg læste på Københavns Universitet.
I sommers blev jeg så færdiguddannet, og er endt med at gå en helt anden vej end min uddannelse tilskriver. Kort før jeg blev færdiguddannet mødte jeg Mike, og hans eventyr blev til vores. Nu bor jeg på båd, lever et liv meget anderledes end det, jeg levede i København, og udlever drømmen om at prøve 'noget andet'. Nærmere har jeg ofte svært at komme behovet.
Jeg påmønstrede Gaia i november 2021 uden nogen sejlerfaring - dog er jeg certificeret kajakroer. Jeg skal lære alt om sejlads helt fra bunden. Jeg har dog altid været en vandhund, og tiltrukket af havets åbne vidder og ro, der virkelig spejles i min krop, når jeg betragter havet: Pludselig finder selvsamme ro og rum plads i både min krop og overtænkende sind. Jeg elsker at tænke, at læse, at snakke, at grine, jeg elsker fart og høj musik, jeg elsker mennesker og jeg elsker fordybelse og nydelse. Jeg maler med store penselstrøg, og har tendens til overtænkning. Jeg er familiemenneske, og er en kæmpe drømmer.
Jeg har været på udveksling flere gange, jeg har været på højskole, og jeg har været heldig nok til at have rejst en del. Jeg vil smage på verden, og jeg vil gøre det sammen med gode mennesker.
På det personlige plan er Mike en fyr med stor forkærlighed for samfundsdebatterende programmer, gode film, tid med sin kæreste, gør-det-selv-projekter, cola med isterninger, friskpresset appelsinjuice, varme himmelstrøg, sit store skæg, alle former for Apple eller kameraudstyr, hjemmelavet lasagne, Toppen af Poppen og Nikolaj Stokholm.
Hermed en kort oplistende, ikke dækkende beskrivelse af Mike forfattet af mig, Anna.